sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Béarnaise-burger med bløde løg og chili-stegte championer!

Burgeren er ikke ligefrem sund, men VIRKELIG god!

Til 2 store burgere er der brugt: 500 g. magert hakket oksekød, 2 løg, 6 store championer, 2 store burgerboller (grove, almindelige eller hjemmebagte  -efter eget valg), 1 tsk. stærk chili, 2 spsk. fraiche 9 %, 2 spsk. ” Maille béarnaise” , lidt salatblade, lidt ketchup, salt, peber

Ælt kødet inden det formes til to store bøffer, kom salt og peber på og steg.

Skær løgene i skiver og steg dem i smør til de er bløde (for svag varme og med meget fedtstof). Fjern dem fra panden og steg de skiveskårede championer i resten af fedtstoffet på panden. Tilsæt salt, peber og chili og færdigsteg dem til de har fået en mørk farve og er lidt sprøde.

Rør ” Maille béarnaise” og fraiche´en til en ensartet konsistens.

Saml burgeren ved at komme lidt ketchup på underbollern, så lidt salatblade, derefter bøf, bløde løg og championer, og slut med béarnaise-cremen.

Da burgeren jo ikke indeholder den store mængde grøntsager, kan man vælge at servere den med en salat. Prøv denne lækre salat med råmarinerede gulerødder, agurk og peberfrugt.

Til to personer er der brugt: 2 store gulerødder, 1/2 agurk, 1/2 gul peberfrugt, 2 spsk. olivenolie, 2 spsk. ” Meyers æble-eddike” ( eller mørk balsamico), 2 spsk. mørk sirup, salt, peber.

Skær grøntsagerne på et mandolinjern så skiverne bliver papirstynde. Rør de våde ingredienser sammen og tilsæt salt og peber efter smag. Hæld marinaden over grøntsagerne og sæt salaten på køl, indtil den skal bruges, den kan med fordel laves flere timer i forvejen.

Kategori: MadTags: , 3 kommentarer


3 kommentarer til “Béarnaise-burger med bløde løg og chili-stegte championer!”

    Newyorkerbyheart skrev:

    Wow, det ser godt ud! Har ikke set den Maille béarnaise er den god??

    Skal du ikke med til vores madblogtræf i aug.?

    Mange hilsner
    Birthe

    Frk. Saust skrev:

    Hej Birthe, tak for din kommentar;) Ja, den er faktisk ret god..en slags béarnaise-mayo..men lidt tung i det hvis ikke den bliver rørt op. Jeg købte den i Brugsen. Jeg ved ikke helt om jeg deltager i træffet, mener det liger lige midt i min ferie, desværre. Mvh Paloma

    Mette skrev:

    Nam nam det er en super lækker burger tak for super opskrift


Skriv en kommentar