sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Blomkålssalat!

Grill-sæsonen er så småt gået i gang, rundt omkring i Danmark. Jeg har derfor lavet en opskrift på en cremet salat med blomkål og ideen var faktisk at den skulle erstatte den ellers så vellidte kartoffelsalat. Salaten er frisk, sprød og giver samme mæthed som den med kartofler. Man kan vælge at bruge creme fraiche eller skyr til dressingen, hvis man ønsker det. Jeg brugte en græsk yoghurt m. 0% fedt og så kom jeg lidt mayonnaise og sukker i for at runde smagen lidt af. Prøv dig frem!

Til en stor skål salat skal der bruges; 1 blomkål, 3 dl. græsk yoghurt, 3 spsk. mayonnaise, 2 tsk. sukker, 2 røde chilier ( styrke efter eget valg), 1 bundt purløg, 2 fed hvidløg, salt, peber, 2 tsk. tabasco.

Lav dressingen ved at røre yoghurt, mayonnaise, tabasco, sukker, hakket chili, hvidløg og purløg sammen i en stor skål. Smag til med salt og peber. Skær blomkålen ud i passende buketter og vend stykkerne i dressingen. Lad gerne salaten stå og trække i et par timer før den serveres.

blomkaal-2

blomkaal-1


2 kommentarer til “Blomkålssalat!”

    Rikke skrev:

    Mmmm, lyder læks! Men hvad men kartoffelsalat opskrift, har du en god cremet opskrift?

    Frk. Saust skrev:

    Hej Rikke. Jeg kan prøve at komme med en opskrift i den nærmeste fremtid. Tit har jeg lavet en med creme fraiche 18%, sennep, hvidløg, peberfrugt og løg.


Skriv en kommentar