sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Bønnesalat med Gastrik og valnødder!

Gastrik er en indkogning af eddike og sukker som ender ud i en slags eddikesirup. Det har en dejlig frisk og halvsyrlig smag da det tit bliver lavet med frugtkoncentrat, og det er lækkert at bruge i saucer eller sammen med stegte grøntsager. Man kan lave sin Gastrik selv  eller man kan købe den færdig. Jeg bruger den fra Meyers, den er dejlig mild i smagen og helt tilpas sur-sød!

Til en salat til 4 personer er der brugt: 250 g. frosne haricots verts, 1/2 dl. Gastrik, 50 g. valnødder eller hasselnødder, 1-2 tsk. blomsterhonning, 100 g. fetaost eller anden salt salatost, salt, peber, olivenolie.

Steg de frosne grønne bønner i en sauterpande  ved lav varme til de er optøet. Skru op for varmen og tilsæt Gastrik og steg til al væsken enten er fordampet eller suget op i bønnerne. Tilsæt salt og peber og smag om bønnerne har den ønskede konsistens. De skal være varme men stadig have bid uden at være utilberedte. Kom bønnerne over på en stor tallerken eller på et fad og lad dem køle lidt af mest nødderne brunes på en tør pande og tilsættes honning. Kom smuldret fetaost over bønnerne og tilsidst de grofthakkede nødder. Dryp lidt olivenolie over salaten og server. Salaten kan bruges som tilbehør til div. kødretter og har en perfekt balance af syre fra Gastrikken, sødme fra honningen og salt fra osten.

Bønnesalat

Kategori: MadTags: , , , ,


Skriv en kommentar