sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Bulgursalat og kikærtesalat!

2 nemme og anderledes salater, som mætter og fylder godt. Gode som tilbehør til grillet kød, eller som en ret i sig selv!

Bulgursalat: 3 dl. bulgur, 6 dl. vand, 4 forårsløg, 1 æble, 4 modne tomater, 1/2 agurk, 1/2 rød chili (mellem stærk), 4 spsk. oliven olie, 3 spsk. balsamico.

Kog bulgur i vandet i 10-12 min. Hæld vandet fra og skyld med masser af kold vand for at køle dem af. Hak tomaterne og forårsløg fint og skær æblet i små tern. Flæk agurken, fjern midten med en teske, og skær den i tynde skiver. Kom alle ingredienserne i en stor skål og rør rundt og tilsæt til sidst den hakkede chili, olie og balsamico.

Kikærtesalat: 150 g. kikærter, 1 1 /2 rød peberfrugt, 1 håndfuld persille, 2 tsk. paprika, oliven olie, balsamico, salt, peber.

Opblød kikærter i rigeligt vand natten over og kog dem i vand i ca. 45 min. Lad dem køle af indtil de skal bruges. Flæk peberfrugterne og kom dem i ovnen på grill indtil skrællen er sort og boblet. Kom dem derefter hurtigt i en frysepose og lad dem ligge i et stykke tid. Nu kan skrællen med lethed fjernes og peberfrugterne skæres nu i strimler. Kom de afkølede kikærter og peberfrugterne i en stor skål og vend hakket persille heri. Drys med paprika, peber og rigeligt salt og kom godt med olie og balsamico over salaten. Kikærter er lidt tørre at spise så de kan godt tåle en god sjat!

Rør creme fraiche med hvidløg og frisk chili og server til.

Kategori: MadTags: , , 1 kommentar


En kommentarer til “Bulgursalat og kikærtesalat!”

    restauranter i København skrev:

    Dejligt nemme salater, når de nu har lovet sommervejr i næste uge :)

    Hilsen

    Frederik
    http://y-1.dk/


Skriv en kommentar