Ceviche med torsk og mango.

Ceviche som forret er højt-elsket af alle i husstanden herhjemme, og det er også et kæmpe hit blandt vores spisende gæster, uanset årstiden.

Til folk der er fiskeforskrækkede, eller blot ikke bryder sig om tanken om rå fisk, vil jeg forslå at give denne skønne og friske-ret en chance. Den er nem, sund og lyn-hurtig at lave og det i sig selv er da 3 kæmpe fordele. Jeg serverer den som regel ” The Mexican way”, med saltede tortilla chips, hvor man øser en lille mundfuld ceviche op på , og kommer den direkte i munden. Server gerne retten med en skål dejlig grov guacamole også.

Ceviche ( som forret til 6 personer eller hovedret til 3)

  • 600 gram torskefilet
  • 3 lime
  • 2 citroner
  • 20 gram koriander
  • 1 stort salat eller rødløg
  • 1 moden mango
  • 1-2 røde medium stærke chili
  • salt og peber

Sørg altid for at fisken du bruger har været frosset ned i minimum 24 timer før det bruges, dette skal man altid gøre når man spiser rå fisk, for at forhindre at der er parasitter i fisken. Skær fisken i små tern af 1 cm og pres derefter syren ud af alle citrus frugterne. Hæld det over fisken i et lavt fad eller dyb tallerken og sørg for at alle fiskestykkerne bliver dækket af syre. Hak løg, chili og koriander fint og bland det rundt med fisken. Skræl mangoen og skær den i tern af ca. 1 cm også. Kom det derefter i skålen/fadet med fisk og de andre ingredienser og bland det hele sammen til en fin og ensartet blanding. Lad det hele trække på køl i 10-15 min. Smag til med salt og peber og server den iskolde ret med saltede tortillia chips eller godt brød og en lækker frugtig hvidvin.

Kategori: MadTags: , , , , , , , , ,


Skriv en kommentar