sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Dadelkonfekt!

Jeg har før lavet en indlæg om de skønne dadelkugler og har nu lavet en mere julet udgav af dem, som et udemærket alternativ til den klassiske marcipan/nougat konfekt.

Til 10-15 kugler er brugt: 300 g. friske dadler, 3 spsk. rigtig kakao, 150 g. valnødder, 50 g. mandler, Revet skal fra en appelsin, 2 spsk. kokosmel, 2 spsk. solsikkeolie, 50 g. hvid chokolade, 50 g. mørk chokolade, en håndfuld pistacienødder til pynt, en håndfuld kokos til pynt.

Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i blenderen sammen med olie, valnødder, kakaopulver og mandler. Blend et par minutter til en ensartet masse. Kom massen i en skål og tilsæt kokosmel og den revet appelsinskal. Rør rundt med en ske til det er fordel i hele dadelmassen.

Smelt begge chokoladetyper i hver sin skål over vandbad. Fjern skallerne fra pistacienødderne og hak dem i den størrelse du ønsker stykkerne skal være. Rul dadelmassen til kugler og dyp halvdelen af kuglerne i den hvide chokolade, hvorefter de rulles i pistaciestykkerne. Den anden halvdel af kuglerne dyppes i den mørke chokolade og rulles derefter i kokosmel. Lad kuglerne stå og størkne på et stykke bagepapir på køkkenbordet før de kommes i en lufttæt beholder og opbevares på køl.

Kategori: SødtTags: , , , , ,


Skriv en kommentar