sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Den store vanilje test!

Vanilje er altid populært at bruge i bagværk og desserter, men op til jul eksploderer danskernes forbrug af den altid skønne, velduftende og sødt smagende frugt, som mange ikke tænker over stammer fra en plante der er i slægt med orkideen. Der findes stænger høstet fra forskellige lande og de varierer både i smag, konsistens og pris,  og det er primært det jeg har valgt at sætte fokus på i dette indlæg. Der er  også flere alternativer til vaniljesmagen hvis man mener at budgettet ikke er til at købe de fede og altid dyre vaniljestænger. Et par af disse har jeg valgt at indrage i min test.  

I forbindelse med den første test har jeg valgt  at lave en klassisk risalamande ( der kommer nemlig et blogindlæg mere om vanilje),  fordi det er en af de desserter som vi stort set alle i landet kender og har et forhold til, hvor vaniljen indgår som vigtigt element, og måske gør desserten til danskernes mest fortukne efteret til jul.

Mexicansk vanilje, gennemsnitspris 30 kr/ pr. stk.

Duft: Den mexicanske vanijle har en duft der er lidt mere atypisk end de andre vaniljer jeg testede. Duften var mere syrlig end sød, men på en dejlig frisk måde, der faktisk vækkede min nysgerrighed omkring hvordan den mon ville smage. Om jeg før har stiftet bekendskab med en vaniljestang fra Mexico er jeg lidt uvis om, da jeg alt efter hvad stængerne skulle bruges til, tidligere blot har taget den billigste variant ned fra hylden, uden at skænke lande eller sorter en tanke.

Indhold/struktur: Stængerne fra Mexico var i den halvtykke kategori med en god fugtighed. Trykker man på dem kan man mærke at de er bløde og det synes jeg er et godt tegn, da jeg forbinder det med en kornmasse der er nem at adskille fra skallen med en kniv. Ganske rigtigt indeholdte stangen fra Maxico en flot mængde korn som iøvrigt var meget fine i deres stuktur, hvilket gjorde at de fordelte sig pænt i grøden uden at efterlade en for “sort” udtryk.

Smag: Hvis man ønsker en lidt anderledes risalamande-oplevelse til jul, vil jeg anbefale at gå på jagt efter den mexicanske vanilje. Smagen var meget gennemtrægende og hen i toner af honning. Hvor underligt det end kan lyde med en smag af honning i vores klassiske risalamande, så synes jeg faktisk at det klædte den. Vaniljen var helt modsat mine forventninger (efter at have duftet til den), meget sød i smagen. I det store hele en dejlig aromatisk og spændende vanilje at arbejde med, men hvis man er til den klassiske vaniljesmag, bør man overveje at bruge en mere velkendt stang, i hvert fald i de retter hvor man ikke tør eksperimentere for meget.

Vanilje ekstrakt (Mexico), gennemsnitspris 50 kr/30 ml.

Duft: Straks når man skruer låget af vanilje ekstrakten, spreder der sig en sprittet, syntetisk og bitter duft. Der er ikke meget vanilje over den klisterede mørke væske og jeg tænker at det bliver meget spændende at teste netop denne vanilje, da jeg ikke har den store erfaring med at bruge den type. Jeg støder dog tit på den i amerikanske bageopskrifter.

Indhold/struktur: Farven på væsken er enormt mørk, nærmest brun/orange og den skal ned i den fine hvide grød med flødeskum, hvilket bestemt også giver det kedelige udtryk jeg var bekymret for, nemlig grumset gul. Der er af gode grunde igen korn at spotte i risalamanden, men tigengæld er ekstrakten let at udrøre i grøden.

Smag: Smegen af dette produkt er MEGET gennemtrægende, men det er netop her faktisk ikke  særligt positivt. Den sprittet lugt trænger også igennem som smag og man kan dårligt ane at der er tale om et produkt med vaniljeindhold. Alt for syntetisk i sin smag i noget så klassisk og fint som en risalamande.  Jeg ville holde mig langt væk fra dette produkt, jo mindre det skal bruges i bagvæk eller drinks, hvor jeg tænker at den sprittede smag vil give mening.

Bourbon vanilje, gennemsnitspris 65 kr/pr. stk.

Duft: Bourbon vaniljens duft er det jeg vil betegne som den ægte vaniljeduft som man kender og elsker. Jeg kan blive ved med at dufte til den og den er altid så rar og velkendt og minder mig om julen fra jeg var barn. Den har den perfekte sødme i duften uden at være for kvalm, men krydderet undertoner. Perfekt!!

Indhold/struktur: Stængerne er meget tynde og tit ret tørre og overhovede ikke bløde at trykke på. Det er uanset om du åbner en ny frisk pakke, eller har en liggende i skabet som har været åbnet.  Man erfarer med tiden, at det er sådan den type vaniljestænger ser ud, og man ved at kampen for at få de dyrbare korn ud, ikke er nem og køn. Når kornene er skrabet ud ser man dog at der er en del af dem og de er ret fine i deres stuktur. De er nemme at røre ud i grøden, og også de her korn lægger sig flot i grøden uden af give et for grynet udtryk.

Smag: Dejlig og velkendt smag. Den passer perfekt til brug i risalamande. Smagen er let krydderet og sød, men uden at være for sød. Hvis man skal sætte en finger på noget man kunne savne ved bourbon vaniljen, så er det at eftersmagen er kort og kedelig. Smagen hænger simpelthen ikke ved, men forsvinder efter hver bid. Det betyder måske bare at man skal blive ved med at spise? Bourbon vaniljen er velegnet til risalamande hvis man går efter det helt klassiske smagsudtryk, hvor man ikke ønsker fornyelse. Da jeg var barn brugte min mor vaniljesukker og den her bourbon vanilje er nok den der kommer tættest på den smag jeg husker fra min barndomsjul . Jeg synes iøvrigt at netop denne vaniljestang er meget velegnet til retter hvor veniljen skal koges med. Meget smag kan frigives fra den ellers tørre skal og så er man da sikker på at bruge hele produktet, nu når stangen er lidt svær at få kornene ud fra med en kniv.

Tahiti vanilje, gennemsnitspris 130 kr/pr. stk.    

Duft: Duften på den polynesiske vanilje som den også kaldes, er overraskende mild, men dog balanceret. Den har ingen krydderet undertoner, bare en lang, mild og ren duft. Man er ikke i tvivl om at det er vanilje inden i denne stang også er ret velsmagende.

Indhold/struktur:  Man tror næsten at det er løgn at en vaniljestang kan være så fyldig, tyk og lækker, når man står med en polynesisk vanilje i hånden. Én stang alene har tykkelsen som 2-3 af typen bourbon. Den er samtidigt også perfekt fugtig, og blød når man forsigtigt trykker på den. Ingen tvivl om en stang af den type  indeholder massevis af lækre og gode vaniljekorn. Det bør den også, prisen taget i betragtning. Kornene er supernemme at adskille fra selve stangen, men det er som om kornene er indkapslet i en slags “ slim” eller væske. Faktisk blev det forværret da jeg prøvede at adskille kornene ved at gnide lidt sukker ind i “ massen”. Mine bange anelser om at det kunne give problemer at få indholdet fra stangen rørt ud i grøden, blev desværre en realitet. Kornene var meget svære at fordele i grøden og gav et ret ufint resultat. Kornene var meget store og fremtrædende, men man var dog ikke tvivl om rettens indhold af vanilje så.

Smag: Der er ingen tvivl om at der med vaniljen fra Tahiti er tale om et produkt at meget høj kvalitet. Smagen kan der ikke sættes en finger på. Lang og fyldig smag, let sødme og en smule krydderet ( dog ikke så meget som bourbon vaniljen). Kornene har dog en tendens til at knase fordi de er så store, så det må være en smagssag om man bryder sig om dem fornemmelse eller ej. Desværre lå vaniljen også i tråde i retten, da den næsten var umulig at røre helt ud men alt i alt et fint resultat. Om man vælger den her vanilje til sin risalmande til jul,  frem for en af de andre i testen, må være op til ens pengepung at afgøre. For mig er de billigere vaniljer til dette formål, også passende og giver faktisk et pænere finish i det endelige resultat.

Vaniljepulver, gennemsnitspris 58 kr/10 gram.                                                      

Duft:  Man dufter straks vaniljen når man løfter låget. Duften er meget kraftig hvilket jeg undres over, når produktet ikke inderholder fugt og jeg derfor forventede at de fleste aromatiske olier var forsvundet.

Indhold/struktur:  Kigger man ned i krukken ser man en masse grove korn. Umiddelbart tænker jeg at “kornene” stammer fra en hel stang der er tørret og pulveriseret. Måske tager jeg fejl, men udtrykket er bare så sort og alle kornene har samme størrelse at det næsten må være noget en maskine har fremstillet, ved at kværne hele stænger. Pulveret er utroligt nemt at røre ud i grøden og det er jo en fordel. Nitten er dog at grøden ser noget kedelig ud efterfølgende, da kornene er for grove og for sorte. Der er også for mange af dem og det ser ganske enkelt ikke delikat ud.

Smag:  Den her vaniljetype er meget krydderet, men smagen er derudover meget tam og ligegyldig. Ingen sødme eller eftersmag overhovede. Måske produktet egner sig bedre til småkager eller smoothies?

 


Skriv en kommentar