sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Fransk citrontærte! (Video)

Til mørdejen er der brugt: 150 g. mel, 150 g. smør, 1 spsk. sukker, 1 spsk. vand.

Saml smør, mel og sukker til en ensartet dej ( ved at bruge hænderne). Tilsæt vand hvis dejen er for tør og sørg for at dejen ikke æltes for meget. Saml dejen i en kugle, pak den ind i film og læg den på køl en times tid. Rul derefter dejen ud ovenpå bagepapir som er drysset med mel og kom den i en passende smurt tærteform (uden bagepapiret). Stil bunden på køl inden den skal bruges og bag den så ved 200 grader i 10-12 min. Husk at komme et stykke bagepapir med noget tungt over dejen (ris, pasta eller bønner).

Fyld: 3 æg, 1 dl. piskefløde, 125 g. sukker, 3 økologiske citroner, 1 vaniljestang.

Pisk æg og sukker til en ensartet masse og tilsæt derefter fløde. Riv skallen fra citronerne og pres saften ud af dem. Tilsæt saft og skal i ægge/sukker/flødemassen og pisk et par minutter. Tilsæt tilsidst vanilje skrabet ud fra vaniljestangen, rør rundt og kom derefter fyldet i den afkølet og forbagte tærtebund. Bag tærten ved 200 grader i ca. 15 min til den er gylden i overfladen. Afkøl tærten før den serveres med is og et drys mandelflager.


4 kommentarer til “Fransk citrontærte! (Video)”

    Jesper skrev:

    Den må jeg prøve at lave snart :)

    Malene skrev:

    Min tærtebund døde fuldstændig. Var ellers meget opmærksom på at overholde
    At den kom på køl og bagte den med bønner på.
    Den var rå i bunden, så ville lige gi’ den et par minutter mere.
    Resultatet blev at bunden stadig var rå og hængte ved
    Bagepapiret da eg fjernede det, og kanterne nåede at blive gyldne :’(
    Forslag til hvad jeg har gjort galt, for din ser virkelig lækker ud.
    Vil stadig gerne prøve den. Er normalt en rigtig bagehaj :-)

    Frk. Saust skrev:

    Hej Malene. Undskyld det sene svar. Jeg havde faktisk skrevet en kommentar for længe siden, men så nu at den ikke var kommet med. Mht. til din tærtebund så kan jeg ikke rigtigt gennemskue hvad der er gået galt. Tærten ER svær at lave og tit har jeg selv oplevet en ringe resultat med bunden, dog har det været at den er smeltet ned ad kanterne under bagning. Tror måske at det sker fordi den æltes for meget? En mørdej skal altid bare foldes sammen, men det kan være svært. Jeg håber det lykkes for dig næste gang. Mvh Paloma Saust

    Luie skrev:

    Ser rigtig godt ud!!!!


Skriv en kommentar