sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Fyldt peberfrugt med spelt, krydderurter og hytteost!

Sødlig let-bagt peberfrugt med dejligt krydret fyld af blandt andet mættende spelt og friske krydderurter. De fungerer godt som en vegetarret hvis man serverer en grov salat til som tilbehør, men ellers er de gode sammen med kylling eller kødboller.

Til 2 portioner er brugt; 2 røde peberfrugter, 5 dl. kogte speltkerner, 100 g. hytteost, 1 løg, 2 fed hvidløg, 2 små håndfulde friske krydderurter ( jeg brugte  persille, citronmelisse og basilikum), 1 tsk. god paprika, 1 rød chili, 1 tsk. balsamico, olivenolie, salt, peber, 1 dl. revet parmesanost.

Steg finthakket hvidløg, chili og løg i lidt olivenolie og tilsæt de kogte speltkerner når løgternene har fået lidt farve. Kom paprika og de hakkede krydderurter på panden sammen med speltblandingen og tilsæt lidt mere olie hvis der er behov for det. Tilsæt balsamico, salt og peber og steg blandingen i et par minutter før der slukkes for panden og det hele køles af i 10 minutter, før hytteosten tilsættes under omrøring. Vask og tøm peberfrugterne for kerner. Fyld dem godt op med spelt-fyldet. Drys de fyldte peberfrugter med revet parmesanost og bag dem i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.

Tip: Jeg serverede de fyldte peberfrugter til kyllinge-overlår hvor jeg havde kommet revet ingefær, hakket chili og hvidløg under skindet.

 


Skriv en kommentar