sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Gå bananas!

De her cupcakes, var hvad der kom ud af et par overmodne bananer!

Bananerne var ellers meget tæt på at ende sine dage i skraldespanden, og klokken var langt over 21, men så kom jeg alligevel i sving og fik de her gode banan/chokolade cupcakes ud af dem. Det bedste var næsten at de det kun tog mig 8 min. at røre dejen sammen!

Til 12 (små?) cupcakes er brugt: 3 små bananer, 125 g. smør, 115 g. sukker, 170g. mel, 2 æg, 2 spsk. kakaopulver ( ægte kakao), 1 tsk. bagepulver.

Smørret smeltes på en pande og afkøles et par minutter. Æg og sukker piskes sammen, og bananerne moses ned i blandingen. De tørre ingredienser blandes sammen. Kom smørret over i ægge/bananblandingen og rør det hele sammen. Tilsæt melblandingen og pisk godt igennem med et piskeris. Dejen skal være let og luftig i konsistensen.

Kom dejen i muffinsforme og bag i ca. 18-20 min ved 200 grader.

Smørfrosting med chokolade:  125 g. blødt smør, 6 spsk. flor melis, 2 spsk. mælk, 60 g. mørk chokolade 70 %.

Smør og melis røres sammen til en ensartet masse. chokoladen smeltes over vandbad og afkøles. Mælken røres med smørblandingen, og man kan opleve at hele blandingen skiller, men det sker der intet ved. Chokoladen piskes nu ned i, og der rørers/piskes til massen  er ensartet og luftig (og ikke skiller længere). Kom frostingen på sprøjtepose og pynt kagerne. Det er en god ide at sætte kagerne på køl, så  frostingen kan stivne.

 

 

Kategori: SødtTags: , , 1 kommentar


En kommentarer til “Gå bananas!”

    Rosemarie skrev:

    Hvor ser de bare gode ud 🙂


Skriv en kommentar