sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Grøntsagssuppe med bacon, hvidløgsolie og gedeost!

Det er så koldt derude, og min krop trænger til vitaminer og varme!

Suppe, nok til 3 voksne (eller 2 voksne og 2 børn):

8 store kartofler, 1 porre, 4 forårsløg, 4 gulerødder, 1 pk. bacon i tern, lidt god frisk gedeost med krydderurter, hvidløgsolie ( presset hvidløg i lidt god olivenolie), 1 hønsebouillonterning, salt, peber.

Kog alle grøntsagerne (skåret i små tern) i rigeligt vand sammen med bouillonterningen. Når grøntsagerne er kogt møre hældes vandet fra, men endelig ikke ud i vasken da det skal bruges når grøntsagerne skal blendes.

Hæld lidt af vandet op i gryden igen og blend grøntsagerne til suppen har den rette konsistens, mere vand tilsættes efter behov. Varm suppen op inden servingen og smag til med salt og peber.

Bacontern steges og drysses over suppen før servering og lidt gedeost smuldres også henover. Lav hvidløgsolien og dryp lidt over suppen. Server med brød!

Kategori: MadTags: , ,


Skriv en kommentar