sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Hakkebøf med kapers og sennep!

Mit forsøg på at peppe en almindelig hakkebøf op!

Igen en lynhurtig hverdagsret, med få ingredienser. Den skarpe smag som sennep har, forsvinder under opvarmning, og de små kapers giver en frisk smag.

Til 3 bøffer er brugt: 500 g. magert hakket oksekød, 2 spsk. dijon sennep, 3 spsk små kapers, 2 spsk. mel, salt, peber, parmesanflager efter ønske, som topping.

Bland alle ingredienserne (undtagen parmesan) og rør kødet godt igennem. Form tre bøffer og steg til kødet er fast. Bemærk: hvis de bliver vendt for tidligt kan de brække lidt fra hinanden.

Her er bøfferne serveret med parmesanflager på toppen og 2 slags salat; Tomat/avocado og en broccolisalat med bacon og peanuts.

Broccolisalat:  1 stk. broccoli, 1 lille løg, 50 g. peanuts, 200 g. bacon i tern, 3-4 spsk. fraiche 10 %, 1 spsk. balsamico, salt, peber.

Skær broccolien i små buketter og hak løget fint. Steg bacon sprødt og køl af. Kom brocoli, løg og peanuts i en skål og rør fraichen i. Tilsæt salt, peber og balsamico og rør en sidste gang.

Kategori: MadTags: ,


Skriv en kommentar