sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Hvidkålssalat med granatæble, peanuts og sennepsdressing.

Den absolutte største succes her på bloggen, er den opskrift på spidskålssalat, som jeg lavede for en del år siden. Faktisk er salaten så succesfuld, at den dukker op som een af de første hits når man googler “spidskålssalat”. Jeg får dagligt positive kommentarer om hvor lækker salaten er og hver en af dem, glæder mit lille hjerte..-tak. Det havde jeg altså ikke lige forudset da jeg smækkede opskriften sammen dengang. Nu prøver jeg med en ny kål-salat. Denne gang med hvidkål og en let syrlig sennepsdressing. Den er lækker og går særligt godt med svinekød. Den er også dejlig mættende.

Til en stor skål salat er brugt:

1/4 stort hvidkål

1 granatæble

2 æbler

1,5 dl. saltede peanuts

Til dressing er der brugt:

2 spsk. flydende honning

1,5 spsk stærk sennep

1 spsk. olivenolie

1 spsk. lys eddike eller æbleeddike

salt

peber

Skær hvidkålen i tynde strimler. Udkern granatæblet og skær æblerne i tynde både/skiver. Vend kål og æbler sammen i en skål. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og pisk dressingen sammen med en gaffel. Hæld den ud over salaten og bland derefter de saltede peanuts i salaten. Vend forsigtigt rundt så kålen får dressing på sig.

 

hvidkaalssalat-1

 

hvidkaalssalat-2


2 kommentarer til “Hvidkålssalat med granatæble, peanuts og sennepsdressing.”

    Tanja Larsen skrev:

    Jeg er en af dem som nyder din spidskålssalat ofte (læs: gerne 1 gang om ugen året rundt) det er en god fyldig salat med massere af smag, som også ryger med på madpakken dagen efter 🙂
    Din nye kålsalat røg på bordet til aften og den er også rigtig god, så nu er der endnu en kål-favorit!
    Tak for en skøn blog med massere af dejlige opskrifter.
    Godt nytår.

    Hilsen Tanja

    Anonym skrev:

    god.


Skriv en kommentar