sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Ingefær småkager!

De her kager har intet med  gingerbread cookies at gøre, da der ikke er andre krydderier i dejen end ingefær. Det er som sådan ikke en julekage, men trænger man til lidt afveksling fra jøde og brunkagerne, er de et skønt og frisk alternativ. Ingefær småkagerne var desuden et stort hit ved min årlige julebageaften!

Lav eventuelt en dobbelt portion dej og frys så halvdelen ned. Det gør jeg altid når jeg laver småkage-dej og i disse tider er det jo dejligt hurtigt at kunne servere ny-bagte småkager!

Til ca. 30 småkager ( alt efter størrelsen) er brugt: 350 g. hvedemel, 1 spsk. revet frisk ingefær, 2 tsk. stødt ingefær, 2 tsk. bagepulver, 1 tsk. natron, 200 g. sukker, 125 g. smør, 90 g. lys sirup, 1 æg, lidt salt.

Smelt smør og sirup i en gryde og lad det derefter afkøle. Bland alle de tørre ingredienser sammen og kom ægget ned i den afkølet sirup/smørblanding. Rør rundt til ægget er rørt godt sammen med resten af blandingen. Tilsæt det revet ingefær og kom den tørre blaning i den den våde, lidt ad gangen og under ømrøringen. Når det hele er blandet sammen kan man ælte dejen forsigtigt med hænderne. Sæt dejen på køl et par timer eller natten over, før den formes i små kugler på størrelse med en 2 krone og derefter trykkes let. Bag kagerne i ovnen ved 180 grader i 5-7 min. ( hold altid øje når der er småkager i ovnen for jo varmere ovnen bliver, jo kortere tid skal de bages).

Kategori: SødtTags: , , , 1 kommentar


En kommentarer til “Ingefær småkager!”

    Ninna skrev:

    Tilsæt hakkede mandler og – boom! – verdens bedste småkage :) Tak for den fantastiske opskrift.


Skriv en kommentar