sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Kartoffelsalat med artiskokker og vinaigrette!

Frisk, let og italiensk-inspireret kartoffelsalat, der med garanti kan udkonkurrere kølediskens fede og mayonnaise-holdige slags! 

Til en stor skål skal der bruges; 500 g. små nye kartofler, 4 stk. forårsløg, 1 rød snackpeber, 4 artiskokhjerter fra dåse, 1 dl. gode oliven med sten, 1 spsk. dijonsennep, 2 spsk. hvidvinseddike, 1 tsk. mørk sirup, 1/2 potte basilikum, olivenolie ( så meget der er behov for), salt, peber.

Kog kartoflerne (med skræl) et par timer før de skal bruges og lad dem køle af. Skær de afkølede kartofler i halve og kom dem i en stor skål. Hak forårsløg og artiskokker i passende stykker og kom dem i skålen med kartoflerne. Snit peberfrugten i fine strimler og kom dem ligeså i skålen. Vinaigretten laves ved at komme sennep, sirup, hvidvinseddike, salt og peber i en skål. Omrør og pisk forsigtigt olivenolie i blandingen, til det har en passende konsistens. Rør til dressingen er sammenhængende og tyk. Kom vinaigretten over kartoffel/grøntsagsblandingen og vend det forsigtigt rundt. Kom masser af hakkede basilikumsblade i salaten og pynt med oliven. Server salaten med grillet kød og et iskoldt glas rosé vin.

katoffelsalat-2


Skriv en kommentar