sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Lammeculotte, rosmarinkartofler, grønsagsruller og pandesauce!

Weekendmad på den lækre måde!

Grønsagsrullerne er inspireret af en forret jeg fik på en ferie i vinters. De er superlækre og fungerer fint som tilbehør til kød samtidigt med at de er meget dekorative og nemme at lave. Lav 2 grøntsagsruller pr. person og lav dem på forhånd, de smager godt kolde ( ellers kan de lunes i ovnen inden servering).

Til 4 personer: 1 grøn squash, 1 aubergine, 1 rød stor snack peberfrugt, rapsolie, salt, peber, parmasanflager.

Skær squash og aubergine på langs i tynde skiver ( ca. o,25 cm), og gnid med olie på alle siderne. Steg dem på en varm stegpande, kom salt og peber på og vend dem når de er blevet bløde og har taget farve. Når de er færdigstegt kommes de på en tallerken til afkøling. Skær peberfrugten i stykker af  5×3 cm. og steg dem på grilpanden. De skal kun lige have et par minutter på hver side. Læg dem på tallerknen sammen med de andre grøntsager. Ved anretning samles rullerne således: Start med en skive aubergine og læg en skive squash ovenpå. Slut med en skive peberfrugt og rul så aubergine og squash er rullet rundt om peberfrugten. Brug en kartoffelskræller til parmasanosten, for at få store flotte flager over rullerne.

Rosmarinkartofler ( her lavet med 500 gram kartofler): 500 gram små baby kartofler, 1 håndfuld frisk rosmarin, 3 fed hvidløg, 3 spsk. rapsolie.

Kartoflerne vaskes og halveres. Hvidløgene pilles og knuses med en kniv. Rosmarinbladene hakkes groft. Det hele kommes i et ovnfast fad og olien kommes over. Vend det hele rundt med hænderne, for at være sikker på at det hele er blevet blandet. Steg i ovnen ved 200 grader i 40 min. ( til kartoflerne er gyldne/sprøde og gennemstegte). Kom rigeligt salt på inden servering.

Jeg købte en lammeculotte på 400 g. som jeg marinerede i hvidløg og stegte på grillpanden. Først brunede jeg den af på alle sider og så færdigstegte jeg i ca 20 min. Jeg lod den trække i 5 min. og hældte saften fra stegen tilbage på panden. Så kom jeg fløde på panden og tog de 3 knuste og bagte hvidløg op af fadet med kartofler. Dem mosede jeg med en ske på panden med sauce. Jeg kom salt og peber i, kogte hurtigt op ( meget hurtigt for ikke at skille saucen), og det blev en dejlig pandesauce.

 

Kategori: MadTags: , ,


Skriv en kommentar