lasagne med kylling, bacon og spidskål!
Denne “hvide” lasagne er anderledes, men super lækker. Inspirationen fik jeg efter en middag hos en rigtig god ven!
til 3-4 personer er brugt: 400 g. kyllingebryst, 200 g. bacon i tern, 2 fed hvidløg, 100 g. championer, 1/2 stort spidskål, 500 ml. mornaysauce, lasagneplader, 1 tsk. stødt muskatnød, 2 tsk. paprika, salt, peber.
Bacon-ternene steges sprøde i en gryde og derefter kommes hakket hvidløg og kyllingebryst ved. Når kyllingen har stegt i nogle minutter ( fået lidt farve) kommes de skiveskårne championer i gryden og det hele steges til kyllingen er færdigstegt. Spidskål i strimler og krydderierne tilsættes. Lad det simre til kålen er faldet sammen. Lasagnen samles i et ovnfast-fad, start med fyldet, kom derefter lidt mornaysauce over og så lasagneplader. fortsæt til alt fyldet er brugt og sørg for at slutte med mornaysauce. Lasagnen bages ved 190 grader i ca. 40 min. Lad den hvile i 10 min. når den har bagt.
Lars Christian Jensen skrev:
Hej
Super lækker ret og super sund ??
Dog synes vi/Jeg bliver lidt tør i det når der ingen væske er som sådan til lasagnepladerne og resten af retten.
Tilsatte 1½-2 dl vand lige inden den kom i ovnen og fik en endnu bedre ret ud af det