sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Løvstikke-kødboller og bagte rodfrugter med hvidløg og persille!

Løvstikke er min favorit krydderurt! Jeg elsker den gennemtrængende og friske smag af selleri, og synes at den er helt vidunderlig at bruge i kødretter og supper.

Jeg har et vennepar som har den voksende i haven, og det er altid en glæde at komme hjem derfra, med et dejligt friskplukket bundt.

Til løvstikke-kødbollerne, har jeg faktisk bare brugt en almindelig frikadellefars med grofthakkede løg og et ret stort bundt hakket løvstikke og så formet dem i  hånden til runde boller før de blev stegt.

Rodfrugterne bestod af rødbede, gulerod, små kartofler og så masser af hvidløg og lidt olie. Efter de er bagt vendes de i rigeligt hakket kruspersille.

Server retten med tzatziki eller en anden frisk dip.

Kategori: MadTags: , , , 2 kommentarer


2 kommentarer til “Løvstikke-kødboller og bagte rodfrugter med hvidløg og persille!”

    Gry skrev:

    Mums palomsi!
    Bliver vi ikke snart inviteret på middag igen?
    Knus

    Frk. Saust skrev:

    Det kan du tro Gry..i næste uge måske??


Skriv en kommentar