sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Madpakke!

Mine børn får god mad i skolen og i børnehaven, men hvad med mig?

Jeg er jo studerende og det kan altså til tider mærkes på økonomien. Jeg lover mig selv (næsten) hver dag kl. 12.30 (når jeg har spist i kantinen på mit studie, hvor maden er dyr og utrolig dårlig), at det er SIDSTE gang jeg køber min frokost der. Som i kan høre er jeg altså ikke ret god til at få lavet noget ordenlig frokost hjemmefra.

I dag var det heldigvis anderledes! Jeg ved ikke om det skyldes at det er ved at være sidst på måneden, eller om mine mad-tanker gik i selvsving på vej hjem fra skole?!  De her mini ” pizzaer” var hvad det blev til, og så tog de ingen tid at lave.

Man kan vælge at lave dejen fra bunden, eller som jeg, bruge økologisk Finax pizzamel, hvor der bare skal tørgær (som følger med pakken) og vand i. Jeg har haft gode erfaringer med netop dette pizzamel, det giver en dejlig sprød bund, på den helt rigtige måde.

Af hver klump dej, bliver der ca. 6 trekantede brød ( man kan sagtens bage flere): 6 skiver kogt skinke, 6 skiver god goudaost, 12 skiver tomat, 12 basilikumblade, lidt oregano og salt.

Lav dejen efter anvisningen og hæv som der står skrevet. Rul dejen ud, og prøv hvis det er muligt, at lav et kvadrat af dejen. Skær dejen ud i 6 lige store firkanter, og kom først en skive ost, så skinke og til sidst 1- 2 skiver tomat og basilikum på hver af firkanterne. Luk siderne ved at mase med en gaffel, hele vejen rundt. Pensl med vand og drys med oregano og salt. De bages i ovnen ved 200 grader til de er gyldne ( ca 10 min.)

-Nu har jeg noget at glæde mig til i morgen, når jeg skal spise frokost. Hvis jeg nu er rigtig “god”, så laver jeg en pastasalat med tomat og pesto, som tilbehør!

Kategori: MadTags: , ,


Skriv en kommentar