sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Mørbradroulade på en bund af varm æble/løgsalat!

Æbler, løg og svin. Ingredienser der alle hører efteråret til. Dog er retten monteret med få ingredienser som smager mest af sommer, bare lige for at gøre overgangen fra sommer til efterår blødere!!

Mørbrad til 4-6 personer: 2 små svinemørbrad, 2 store håndfulde basilikum, 2 fed hvidløg, 6-8 hele soltørrede tomater, 1 spsk. olivenolie, 2 pk. bacon, salt, peber.

Afpuds mørbraderne og lav en snit på langs uden at snitte helt igennem til den anden side. Lav endnu to snit inde i det første snit så mørbraderne åbner sig og ender med at være to flade stykker (så meget det er muligt). Blend basilikum, soltørret tomat, hvidløg og olie og smag til med salt og peber. Smør et godt lag af blandingen ud på hver mørbrad og rul dem nu stramt sammen. Hold den lukket ved at vikle bacon om og fastgør den med kødnåle eller tandstikker.

Kom mørbraden i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.

Til æble/løgsalat skal der bruges: 3-4 store æbler, 2 store løg, 1 dl. æblecidereddike, 1 spsk. honning, salt, peber.

Fjern æblernes kernehuse og skær æblerne i tynde skiver (både). Pil løgene og skær dem i både. Kom løg og æbler i en gryde med lidt olie og steg dem møre i 5-10 minutter ved svag varme og under omrøring. Tilsæt æblecidereddiken og lad det koge ned før honningen tilsættes. Smag til med salt og peber.

 

fyldt-moerbrad

Kategori: Mad, SyltTags: , , , , ,


Skriv en kommentar