sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Nudelsalat med mango og grillede rejer!

Hvis det skal gå rigtig hurtigt og man samtidigt ønsker en ret med masser af smag, så er det den her nudelsalat man skal lave. Den bliver kun bedre af at stå og “trække” i dressingen, så man kan fint lave en stor portion så der er til to dage, eller til frokost dagen efter.

Til en portion med nok til 3-4 personer, skal der bruges; 250 g. risnudler, 200 g. tigerrejer ( rå ), 1 moden mango, 2 forårsløg, 1 håndfuld basilikumblade, 200 g. sukkerærter ( friske eller frosne), 2 lime, 1 fed hvidløg, 2 tsk. honning, 3 tsk. soya, 1 rød chili, 1 tsk. fiskesauce.

Til rejemarinaden skal der bruges; 5 spsk. soya, 4 cm ingefær, 1,5 fed hvidløg, peber.

Skræl og riv ingefær og hvidløg. Kom det i en skål sammen med soyaen og smag til med masser af peber. Pil rejerne og fjern tarmen. Kom dem i rejemarinaden og stil dem på køl. Rejerne kan med fordel trække i nogle timer hvis der er tid til det. Hvis ikke, så stilles de bare på køl i marinaden, indtil de øvrige ingredienser er klargjorte. Tilbered nudlerne efter anvisningen og køl dem af med lidt koldt vand. Bland lime, honning, soya, fiskesauce, hakket hvidløg og chili. Kom dressingen over de tilberedte nudler. Skræl mangoen og skær den i små tern. Hak forårsløg groft. Sukkerærterne hakkes også groft ( enten bruges de rå eller overhældes med kogende vand). Kom de hakkede grøntsager og mango i skålen med nudler og dressing. Tilsæt basilikumbladene og vend salaten rundt så den bliver  blandet. Kom rejerne på træspyd og steg dem i lidt kokosolie på en grillpande. Så snart de skifter farve til rosa, skal de vendes. Det tager kun et par minutter at stege rejerne. Server salaten med syltede ingefær og eventuelt hakkede peanuts.

 


En kommentarer til “Nudelsalat med mango og grillede rejer!”

    Tiger rejer med ????? skrev:

    [...] gode ud: Pomelosalat med citrongræs og tigerrejer – en yndling for tiden | Becauseitmatters Nudelsalat med mango og grillede rejer! | Frk. Saust 2013 er sgu et dejligt år indtil videre Svar med [...]


Skriv en kommentar