sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Øl i Berlin!

Jeg skal ærligt indrømme at tanken om alle de lækre tyske øl trak lidt i mig, da jeg planlage destinationen for årets sommerferie!

Når man som jeg er nyuddannet procesteknolog med et stort ønske om en dag at få en fod indenfor i øl og bryggeri-brachen, så er det vigtigt at få smagt en masse forskellige øl, ikke mindst for at kunne identificere hvilke ingredienser den pågældende øl indeholder. At jeg så også holder utroligt meget af øl og finder hele procssen interessant er jo bare et plus når turen går til Berlin. Lige hjemvendt fra Berlin og jeg ser frem til næste besøg i øl-landet som allerede er på tegnebrættet, det er altså et godt tegn!

Jeg havde besluttet på forhånd at jeg primært ville koncentrere mig om de tyske hvedeøl da jeg havde forventninger om at finde et større udvalg af øl brygget på den måde, end man normalt ser på de danske barer og i de danske forretninger.

Jeg lagde ud med en øl jeg kender hjemmefra og holder meget af, Shöfferhofer Hefeweizen:

Denne øl er helt klart med i min top 5 over yndlings øl. Jeg synes den har en dejlig og afbalanceret smag af hvede og gær uden at være for sød eller frugt-agtig. Den er nem at drikke og jeg synes at dens undertoner af citrusfrugt og dens friskhed egner sig yderst godt til lette sommerretter gerne med fisk eller skaldyr,  som alternativ til hvidvinen.

Øllen fåes i Danmark i de fleste store supermarkeder efterhånden.

 

 

 

 

 

Shöfferhofer Dunkel Hefeweizen:

 Jeg spottede denne mørke udgave at den kendte Shöfferhofer i et tysk supermarked og kom den i vognen uden nærmere betænkning. Jeg holder meget at mørke hvedeøl så forventningerne var store.

Umiddelbart var min første oplevelse med denne dunkel en smule skuffende. Jeg ved ikke lige hvad jeg havde regnet med, men den levede i hvert fald ikke op til forventningerne. Smagen var en smule intetsigende og kulsyren en smule flad. Jeg følte ikke det var en hvedeøl jeg drak og synes den manglede den der karakteristiske hvede og gærsmag som jeg holder så meget af. Det var sjovt at smage den, men det bliver ikke favoritten.

 
 

Weithenstephan Hefeweizen:

Endnu en ukendt hvedeøl fra min side, men et dejligt nyt bekendskab.

Flot højt skum og dejlig frisk øl med en lang humle eftersmag og knap så sød og frugt-agtig krop som man tit oplever  hos hvedeøl. Min søster som ikke er den store øldrikker og kun drikker meget søde hvedeøl synes den var for ” ikke hvedeøl-agtig” til hende, men jeg brød mig ret godt om at dens eftersmag var på vej hen i pilsnersmagen.

Jeg ved ikke om øllen er til at støve op i Danmark, men jeg vil da undersøge sagen.

 

 

Meisels Weiss Hefeweizen/ Dunkel:

Meisels Weiss Hefeweizen og dunkel hoppede direkte ind i mit hjerte, sikke en øl!!

Hefeweizen var dejlig sødlig med undertoner af gær. Iskold og meget forfriskende på en ellers varm dag. Smagen var meget hen af Franziskaner på fad, men dog en anelse lettere at drikke. Den øl ville jeg til hver en tid drikke hvis den var til at få i Danmark på fad.

Dunkel-udgaven var også lækker. Meget let i smagen faktisk hen af tynd i smagen, men på en eller anden sær måde var det rart. eftersmagen var lang og med svag smag af lakrids og kulsyreindholdet var helt perfekt i forhold til min smag. Den slår ikke min yndlingsøl Franziskaner Dunkel, men den er ret tæt på vil jeg sige.

Maisels har fat i noget af det rigtige når det gælder hvedeøl, det er helt sikkert.

Franziskaner Weissbier Kristallklar/ Naturstüb:

Franziskaner hvedeøl, så de fleste kender og holder af! Jeg drak den både på flaske og fra fad, men kender den ret godt fra Danmark så ved ikke om en egentlig anmeldelse er på sin plads? Det er i hvert en god og frugtig øl som altid kan altid drikkes hvis det stod til mig. Min yndlings øl ( er som sagt) Franziskaner dunkel men den var sjovt nok ikke til at opstøve de steder jeg besøgte i Berlin, hverken i supermarkeder eller på barer. Det undrede mig meget. Tilgengæld faldt jeg over den udgave som de kalder Kristallklar og det var sjovt at smage en klar hvedeøl. Min  første tanke da jeg drak øllen var at den overhovede ikke havde noget med en hvedeøl at gøre, men jeg ved ikke om det var det psykologiske i at sidde med et glas helt perfekt klart øl som snød min dømmekraft.

Øllen var dejlig perlende og frisk i smagen. Den var ikke gær-agtig på nogen måde og jeg fandt smagen meget lig med en tysk pilsner . Jeg ville aldrig drikke den øl frem for en almindelig grumset og hvidlig hvedeøl. jeg ved ikke om processen er den samme som ved fremstillingen af hvedeøl eller om opskriften og processen er ens og selve klaringen af øllen ændrer smagen? I så fald synes jeg det er synd at pille ved en smag som i mine øjne er helt perfekt i den grumsede udgave. Sjovt at prøve, bare for at sige at man har gjort det, men så er den heller ikke længere.

Kategori: Drikke, StederTags: , , , ,


Skriv en kommentar