Palæobarer med chokolade!

Disse sunde barer fungerer fint som mellemmåltid til børnene eller som en lille før træningssnack til de voksne. De er uden tilsat sukker og mel.

Til 5-8 barer skal du bruge:
3 æg.
1 dl. olie.
2 dl. solsikkekerner.
1 dl. hørfrø.
1 dl. kokosmel.
1 dl sesam.
1 dl. græskarkerner.
1 dl. hele mandler.
1 dl. grofthakket valnødder.
1 dl. tørret frugt eller rosiner.
100 g. 85% chokolade.
Lidt salt.

Pisk æg og olie til en ensartet masse. Tilsæt alle kernerne, nødderne, kokos, salt og den tørrede frugt. Bland det hele godt sammen og kom massen i en lille form beklædt med bagepapir. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. Hold øje, da tiden kan variere fra ovn til ovn, men når dejen er fast i konsistensen er det færdigt. Lad dem køle af før de skæres ud i passende stykker og dyppes i smeltet chokolade. Sæt dem på køl til de skal bruges.

Barerne holder sig friske i mange dage, hvis de opbevares i en lufttæt beholder.

 


2 kommentarer til “Palæobarer med chokolade!”

    Camilla skrev:

    Kære frk. Saust ? tak for inspirerende opskrifter! Disse palæobarer er simpelthen fantastiske!

    Frk. Saust skrev:

    Hej Camilla, tusind tak for de rosende ord. Jeg er glad for at du kan lide at bruge opskriften 🙂 De bedste hilsner fra Frk. Saust.


Skriv en kommentar