sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Pulled turkey med kidneybønne dip.

I disse tider hvor stort set alt kød skal langtidstilberedes og trækkes fra hinanden, har jeg forsøgt at lave en lidt mere fedtfattig version af den velkendte pulled pork. Marinaden der gnubbes ind i kalkunbrystet, er lavet med inspiration fra det mexicanske køkken. Retten er nem at lave og kødet bliver super-lækkert, saftigt og mørt, hvis det tilberedes i en stegeso.

Mariander og bønnedip, kan med fordel laves i god tid.

Kødet sættes på køl natten over, når det har fået marinade.

Tørmarinade step 1:
600 g. kalkunbryst.
3 spsk. brun farin.
1 tsk. kanel.
2 tsk. chiliflager.
1 tsk. hvidløgspulver.
2 tsk. løgpulver.
3 tsk. cayennepeber.
1 tsk. spidskommen.

Bland alle de tørre ingredinser godt i en skål. Kom dem derefter i en stor frysepose med kødet og massér marinaden godt ind i kødet før det ligges på køl til næste dag.

Når marinden er suget godt ind i kødet kommes det i en stegeso og sættes i ovnen ved 110 grader i 4-5 timer.

BBQ-marinade step 2:
5 spsk. ketchup.
1 spsk. tomatpure.
3 spsk. brun farin.
1 fed hakket hvidløg.
1 tsk. røget paprika.
1/2 tsk. salt.
Lidt peber.

Bland alle ingredienserne til marinaden sammen og kom den derefter udover det bagte kalkunbryst. Sæt det tilbage i oven i 30-40 minutter uden låg.

Når tiden er gået tages kødet ud af ovnen og kødet trevles nemt ved at bruge en eller to gafler. Sørg for at alt kødes bliver rørt rund i både marinade og saften fra kødet, der ligger tilbage i stegesoen. Dette er med til at gøre at kødet forbliver saftigt.

Bønne dip:
1 ds. kidneybønner.
1 lille løg.
2 fed hvidløg.
1 rød chili.
2 spsk. creme fraiche 9%.
2 spsk. tomatpure.
Salt.
Peber.

Hak løg, chili og hvidløg og brun det let på panden. Kom de drænede kidneybønner sammen med løg og hvidløg og steg et par minutter før pureen tilsættes.

Blend bønneblandingen med en stavblender og smag til med salt og peber. Rør massen blød med creme fraiche og sæt den på køl til den skal bruges.

Server kalkun og bønnedip i varme bløde  tortillias med salat og guacamole.

 

pulled-turkey-1

pulled-turkey-2

 

 


Skriv en kommentar