sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Risotto med champion, stærk pølse og ost!

Herhjemme  er vi så glade for risotto at vi spiser den som hovedret, selvom den pga. dens tunge fede smag nok mest egner sig til forret!

Risotto til 2 personer som hovedret eller 4 personer som forret: 1 1/2 spsk. smør, 2 fed hvidløg, 1 lille løg, 200 g. risotto-ris, 1 l. bouillon efter eget valg ( jeg bruger høns), 8 championer (brune eller alm. hvide), 150 g. stærk chorizopølse eller anden fast pølse med kraftig smag, 100 g. emmentaler ost, 100 g. parmesan.

På en panden steges pølseskiverne sprøde og lægges derefter væk indtil de skal bruges. Så steges championerne og de lægges også væk.

I en sauterpande steges hakket løg og hvidløg gyldne i 1 spsk. smør og risene tilsættes. Rør forsigtigt rundt et par gange og tilsæt 1 dl. bouillon. Rør rundt igen og fortsæt med at tilsætte 1 dl. bouillon ad gangen så snart risene har opsuget væsken. Det tager ca. 30-35 min og der skal ca. bruges 7-8 dl. bouillon til at opnå den rette konsistens. Smag evt. om risene er bløde inden der slukkes for varmen. Kom pølseskiverne og championerne i risottoen og tilsæt emmentaler i små tern under omrøring. Osten skal ikke smelte helt, men må gerne ligge i små klumper. Sluk for varmen og 1/2 spsk. smør og det revet parmesan tilsættes under omrøring før servering .

Kategori: MadTags:2 kommentarer


2 kommentarer til “Risotto med champion, stærk pølse og ost!”

    Beate Grandahl skrev:

    Risotto er en lækker spise – også som hovedret :-) Og man kan da også lave risottoer, der ikke er så fede og tunge i smagen: http://www.dropslankekuren.dk/?p=11889

    Frk. Saust skrev:

    Hej Beate! Super, dem vil jeg kigge nærmere på ;)


Skriv en kommentar