sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Rødbede/tomatsuppe!

Den her suppe er den bedste suppe jeg har fået meget, meget længe, og så er den oveni købet sund! Jeg har ikke selv lavet opskriften, men fik den af en ven der fortalte at han “levede” af suppen under en diæt som resulterede i et flot vægttab.

Til 2-3 personer skal bruges:

1 stort løg, 1 fed hvidløg, 225 g. rødbeder, 2 tsk. olie, 225 g flået/ hakket tomat, 3 dl. tomatjuice, 1 spsk. tomatpure, 6 dl. grøntsagsbouillon, salt og peber, tørret chiliflager efter smag. Tilbehør: Yoghurt eller cremefraiche, 1 bdt. persille, brød.

Hak og svits løg og hvidløg i lidt olie. Skræl og riv rødbederne og kom dem i gryden med løg og hvidløg. Svits det hele i ca 10 minutter ved lav varme.
Tilsæt tomater, tomatjuice, tomatpure, krydderier og bouillon. Læg låg på og
bring det i kog. Skru ned og lad suppen småsnurre, til grøntsagerne er møre (ca 15 minutter).
Blend suppen i en foodprocessor eller med stavblender. Smag suppen til med salt og peber.

Varm suppen op og server i portionsskåle med 1 spsk youghurt eller cremefraiche i hver, samt persille-drys. Server med brød.

Kategori: MadTags: , ,


Skriv en kommentar