sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Stærk wokret med frisk tun!

Frisk tun fra fiskehandleren, bliver det bedre?

Tun smager fantastisk, men det er lidt halvdyrt at købe i store mængder. Denne ret er et god bud på hvordan man ved hjælp af en lille mængde frisk tun, kan lave en lækker ret.

Til 2 personer er brugt: 300 g. frisk tun (det kostede ca. 115 kr), 1 stk. fennikel, 1 stk. kinesisk hvidløg, 1 mellemstærk chili, 1 stykke  på 4 cm .frisk ingefær, 1 gulerod, 3  forårsløg, 100 g. sukkerærter ( gerne frosne), 1 pk. ægnudler, 2 spsk. soya, 1 spsk. fiskesauce.

Kog vand til nudlerne og sæt dem over. Hak hvidløg, chili og ingefær fint og steg det i lidt olie i en wok. Tilsæt snittet gulerod og fennikel og steg i nogle minutter, tilsæt så sukkerærterne. Når nudlerne er færdige, dryppes de af, og tun i tern tilsættes grøntsagerne i wokken. Steg i et par min og tilsæt så forårsløg, soya og fiskesauce. Når tunfisken har den rette farve tilsættes nudlerne og der slukkes for blusset. Retten er klar til servering med enten wasabi, chilisauce eller soya.

Kategori: MadTags: , ,


Skriv en kommentar