sparbank banner

Frk. Saust - mapopskrifter

Tiramisu, min besættelse!

Jeg kunne, uden at overdrive, spise fadevis af denne fantastiske italienske dessert!

Nu ved jeg godt at tiramisu ikke er nyhed, men for ikke så længe siden opdagede jeg denne skønne dessert på ny, og mit mål er at fortætte med at spise/servere den indtil jeg en dag ikke kan tåle synet af den. Gade vide hvornår det sker?

Kender i det at man vågner op tidligt om morgenen efter at man har haft middagsgæster aftenen før, og styrter ud til køleskabet, i håb om at være den i hjemmet, der kan gøre krav på de rester der måtte være efterladt?? Herhjemme kender vi det, og ikke mindst når der en sjælden gang skulle være en  tiramisu-rest til overs.

Der er 100 måder at lave denne dessert på, og man kan eksperimentere med alverdens alkohol, jeg plejer selv at bruge en god mørk rom. Denne gang blev det en 5 års madeiravin, hjembragt fra en ferie på Madeira i vinters.

Den her opskrift er den jeg altid bruger, det er et selvpåfund (vil jeg da tro?!), og jeg anbefaler at lave den ca. et døgn før den skal serveres, der er rigeligt til 6 personer:

3 kopper espresso ( espressokopper) el. alm. stærk kaffe, 4 pasteuserede æggeblommer, 4 spsk. sukker, 500 g. mascapone, 1 pk. ladyfingers, skallen fra 1 appelsin, alkohol efter eget valg, rigtig kakao til at drysse toppen med.

Mascapone, æggeblommer og sukker røres godt sammen, til alle klumperne er væk, og konsistensen er cremet. Riv skallen fra en appelsin i cremen og rør igen.

Dyp ladyfingerne i esspressoen ( siden uden sukker dyppes) , og læg et lag i et fad. Stænk alkoholen over “fingerne” og læg et lag creme ( 1 cm ). Gentag og slut af med sigtede kakao på toppen. Jeg plejer lige at give den et ekstra “skvæt” alkohol i kanten af fadet, når tiramisuen er samlet, det giver en god smag.

 

Kategori: SødtTags: , ,


Skriv en kommentar